Gruppeeksamen

I den forgangne uge var afskaffelsen af gruppeeksaminerne atter til debat i Folketinget. Personligt er jeg ked af, at jeg aldrig selv nåede at få gavn af lovgivningen, men glæder mig i stedet over at studerende i årene fremover slipper for at sidde lårene af hinanden under en eksamens situation, hvor det efter min oplevelse mest af alt handler om at ’hugge’ ordet fra de andre. Det er som sagt min oplevelse, og jeg skal ikke benægte, at andre kan have haft gode oplevelser med eksamensformen, men hvorfor en opgave udarbejdet i en gruppe partout skal forsvares af en gruppe; det forstår jeg ikke. Det må alt andet lige være lettere, at give den enkelte en fair udprøvning hvis hun er oppe alene, frem for hvis en samlet flok eksamineres. Det er naturligvis den enkeltes ansvar at deltage aktivt ved en gruppeeksamen, men omvendt har eksamen jo aldrig været tænkt som en prøve i at råbe højest. Det er samtidig dybt frustrerende at sidde på spring med de fede pointer mens eksaminator forsøger at hive selv samme pointer ud af et andet gruppemedlem. Jeg har heller aldrig oplevet, at der blev differentieret karaktermæssigt på trods af, at det med den foregående arbejdsindsats in mente burde være sket. Det vil givetvis også være de færreste, der under en eksamen har mod på at kaste hæmningerne og bare kværne løs på bekostning af de andres taletid – også selvom de rent faktisk ikke har så meget at sige.
Derfor har jeg ikke mange tårer tilovers for den nu hedengangne gruppeeksamen. Jeg er dog ikke afvisende overfor at åbne en kattelem, hvor den enkelte elev selv kan vælge, om han vil gå op alene eller sammen med sin gruppe – så længe det altså er eleverne selv, der bestemmer.