Konflikten mellem FOA og sygeplejerskerne på den ene side og arbejdsgiverne på den anden har stået på siden onsdag og de to fagforbund har allerede postet en masse penge i annoncekampagner. I mellemtiden har både DR og TV2 gjort en dyd ud af at rejse land og rige rundt for at interviewe gamle mennesker med leverpletter og den ene fod i graven. Det er konsekvensjournalistik når det er bedst (eller værst, bestem selv), og alle som én bedyrer de deres forståelse for de aktionerendes krav. Samme sympati har de strejkende også blandt den øvrige befolkning, hvis vi skal tro FOA. I følge en undersøgelse foretaget af DA, som bl.a. blev refereret i Børsen, tror et flertal af de adspurgte, at de strejkendes løn ligger lavere end det faktiske niveau. Det følgende spørgsmål går på hvad en rimelig løn ville være for de to fagrupper, og her foreslår omkring halvdelen af de adspugte et beløb, der er lavere end de strejkendes nuværende løn.
Undersøgelsen er ganske tankevækkende når et af argumenterne for en højere løn er, at den skal tiltrække flere medarbejdere til de to fag. Noget tyder dog på, at de to fagforbund med deres lønklynkeri selv har været med til at skabe en opfattelse af, at deres jobs er langt dårligere lønnede, end hvad der rent faktisk er tilfældet.
søndag den 20. april 2008
onsdag den 9. april 2008
Breaking news: vi er ikke verdensmestre!
Jeg mener, at den danske EU-skepsis til dels skyldes, at mange danskere har den opfattelse, at Danmark strengt taget på alle områder er en førende nation. Effekten af denne opfattelse bliver at et øget EU-engagement ses som ensbetydende med en forringelse af danske institutioner og det danske samfund.
Danmark er uden tvivl et rigtig dejligt land, og den danske samfundsmodel rummer også mange gode elementer, men derfor er alting ikke er rosenrødt og vi kan godt lære noget af de andre lande. Desuden har undersøgelser indenfor fx. undervisning vist, at vi ikke ligger i front, ligeså vel som sundhedsvæsenet lader meget tilbage at ønske sig i forhold til standarden i andre EU-lande.
Jeg ønsker ikke at pille ved danskernes patriotisme eller selvværd, men hvis de danske EU-tilhængere vil vinde gehør for deres sag, bør de gøre mere ud af at få markedsført de øvrige medlemslande som andet end forbudselskende Sverige, affaldsplagede Italien og bureaukratiske Tyskland.
EU har gjort meget for at sælge sig som en 'forening', men glemt at mange ofte ser på hvem de andre medlemmer er inden de melder sig ind og deltager i samarbejdet.
Danmark er uden tvivl et rigtig dejligt land, og den danske samfundsmodel rummer også mange gode elementer, men derfor er alting ikke er rosenrødt og vi kan godt lære noget af de andre lande. Desuden har undersøgelser indenfor fx. undervisning vist, at vi ikke ligger i front, ligeså vel som sundhedsvæsenet lader meget tilbage at ønske sig i forhold til standarden i andre EU-lande.
Jeg ønsker ikke at pille ved danskernes patriotisme eller selvværd, men hvis de danske EU-tilhængere vil vinde gehør for deres sag, bør de gøre mere ud af at få markedsført de øvrige medlemslande som andet end forbudselskende Sverige, affaldsplagede Italien og bureaukratiske Tyskland.
EU har gjort meget for at sælge sig som en 'forening', men glemt at mange ofte ser på hvem de andre medlemmer er inden de melder sig ind og deltager i samarbejdet.
Tillid er godt - kontrol er nogle gange bedre!
Kravet om at arbejdsløse på dagpenge skal søge mindst fire job om ugen møder masser af kritik. Både A-kasser, arbejdsgivere og ikke mindst de arbejdsløse kritiserer kravet. Et nyt program på nettet kommer nu de arbejdsløse til hjælp. Programmet (checkjobnet) sikrer, at der autmatisk sendes fire ansøgninger om ugen via portalen jobnet.dk og dermed kan de arbejdsløse forsætte tilværelse på offentlig forsørgelse.
Jeg medgiver gerne, at kravet kan virke en smule firkante, og alting ville være meget bedre hvis myndighederne ikke behøvede at underlægge borgerne kontrol. Desværre har det åbenbart vist sig, at ikke alle arbejdsløse af egen drift gør en ihærdig indsats for at finde et job. Så selvom tillid er godt, som derstår på snyde-programmets hjemmeside, så må der af og til kontrol til. Og som skatteborger er jeg glad for at det offentlige er nøjeregnende med hvad samfundets penge bruges til.
Hvis den arbejdsløse reelt er interesseret i at finde et job for atter selv at tjene til føden, så burde fire ansøgninger om ugen ikke være noget problem. Det er givet at man er nødt til at søge andre jobs end lige drømmejobbet - det må så komme i anden omgang. Tidsmæssigt har jeg også svært ved at forstå at fire ansøgninger om ugen kan sætte grå hår i hovedet på en person der i modsætning til folk på arbejdsmarkedet har minimum 37 timers ekstra fritid om ugen. Det burde være alt rigeligt selvom det naturligvis kræver noget tid at sætte sig ind i hvad den udbudte jobfunktion indeholder og hvad virksomheden/organisationen kan tilbyde, men på den anden side kan en stor del af ens ansøgning bruges igen og igen, så der burde stadig være rigelig tid til at se morgentv.
Må jeg foreslå jobnet.dk at der for fremtiden kræves digital signatur for at logge ind på deres hjemmeside - i følge checkjobnet's hjemmeside magter programmet kun at logge ind med almindelig adgangskode.
Jeg medgiver gerne, at kravet kan virke en smule firkante, og alting ville være meget bedre hvis myndighederne ikke behøvede at underlægge borgerne kontrol. Desværre har det åbenbart vist sig, at ikke alle arbejdsløse af egen drift gør en ihærdig indsats for at finde et job. Så selvom tillid er godt, som derstår på snyde-programmets hjemmeside, så må der af og til kontrol til. Og som skatteborger er jeg glad for at det offentlige er nøjeregnende med hvad samfundets penge bruges til.
Hvis den arbejdsløse reelt er interesseret i at finde et job for atter selv at tjene til føden, så burde fire ansøgninger om ugen ikke være noget problem. Det er givet at man er nødt til at søge andre jobs end lige drømmejobbet - det må så komme i anden omgang. Tidsmæssigt har jeg også svært ved at forstå at fire ansøgninger om ugen kan sætte grå hår i hovedet på en person der i modsætning til folk på arbejdsmarkedet har minimum 37 timers ekstra fritid om ugen. Det burde være alt rigeligt selvom det naturligvis kræver noget tid at sætte sig ind i hvad den udbudte jobfunktion indeholder og hvad virksomheden/organisationen kan tilbyde, men på den anden side kan en stor del af ens ansøgning bruges igen og igen, så der burde stadig være rigelig tid til at se morgentv.
Må jeg foreslå jobnet.dk at der for fremtiden kræves digital signatur for at logge ind på deres hjemmeside - i følge checkjobnet's hjemmeside magter programmet kun at logge ind med almindelig adgangskode.
tirsdag den 8. april 2008
Kroner en, kroner to...
Jeg har lidt svært ved at finde ord efter at have læst en artikel om udsatte lejere. Artiklen bygger på en rapport om bagrunden for at lejere bliver sat ud fra deres boliger. I følge artiklen svarer 77 % af de adspurgte i en undersøgelse lavet til rapporten, at en medvirkende årsag til at de mistede deres bolig var, at de havde svært ved at styre deres økonomi.
Hmm... Og hvad skal man så sige til det? Privatøkonomi er som bekendt ikke atomfysik, og i dette tilfælde er det ikke engang en spørgsmål om at konvertere lån eller afveje skattefordelene ved hhv. en rate- eller en kapitalpension. Det drejer sig derimod om noget så basalt som at betale sin husleje inden man kaster penge ud til alt muligt andet. For i følge rapporten, som jeg ikke har læst og derfor kun kender fra ovennævnte artikel, er der nemlig ved månedens start penge til husleje.
Det har næppe de store udsigter at forsøge at lære denne gruppe om rettidig omhu og at sætte tærring efter nærring. Derimod er det min klare holdning at man burde overveje om personer, der ikke evner noget så elementært, er i stand til at tage vare på et barn og sikre, at der er penge nok til mad endsige sikre at barnet får en ordentlig opdragelse. Derfor mener jeg, at politikerne og myndighederne seriøst bør overveje om et udsat forældrepar nu også er de rigtige til at tage vare på deres børn, og hvis ikke finde et hjem til børnene hvor huslejen bliver betalt og der er penge til mad - hver dag!
Hmm... Og hvad skal man så sige til det? Privatøkonomi er som bekendt ikke atomfysik, og i dette tilfælde er det ikke engang en spørgsmål om at konvertere lån eller afveje skattefordelene ved hhv. en rate- eller en kapitalpension. Det drejer sig derimod om noget så basalt som at betale sin husleje inden man kaster penge ud til alt muligt andet. For i følge rapporten, som jeg ikke har læst og derfor kun kender fra ovennævnte artikel, er der nemlig ved månedens start penge til husleje.
Det har næppe de store udsigter at forsøge at lære denne gruppe om rettidig omhu og at sætte tærring efter nærring. Derimod er det min klare holdning at man burde overveje om personer, der ikke evner noget så elementært, er i stand til at tage vare på et barn og sikre, at der er penge nok til mad endsige sikre at barnet får en ordentlig opdragelse. Derfor mener jeg, at politikerne og myndighederne seriøst bør overveje om et udsat forældrepar nu også er de rigtige til at tage vare på deres børn, og hvis ikke finde et hjem til børnene hvor huslejen bliver betalt og der er penge til mad - hver dag!
Politik og sport
Hvor meget politikerne end gerne ville, så kan politik og sport ikke skilles ad. Eller rettere sagt: det er på forhånd umuligt at afgøre, hvor grænsen mellem de to sfærer går. Det der det ene øjeblik ligner en konkurrence mellem to idrætsudøver kan i det næste øjeblik udvikle sig til en politisk manifestation, hvis den ene udøver løfter op i blusen for at vise et politisk slogan.
Med valget af Kina har IOC bestemt ikke gjort det lettere for sig selv og poltikere rundt omkring i verden at begrænse det politiske aspekt til fordel for det sportslige. Nu ligger IOC som de har redt, og hvis de aflyser resten af fakkeltoget i afmagt overfor de mange Tibet-demonstrationer, så er det organisationens egen skyld.
I stedet for at hævde at OL intet har med politik at gøre, bør IOC i stedet stå ved at OL har en enorm politisk betydning, og føre en politik der harmonerer med de olympiske idealer og endelig vælge en værtsnation, der i højere grad kan leve op til disse.
Om Danmark deltager fra officiel side i åbningsceremonien må være et spørgsmål vi diskuterer og afgør på EU niveau. Dette bør være et område, hvor EU's stats- og regeringsledere kan finde fælles fodslag, og enten rejse afsted sammen eller være enige om at blive væk.
Endelig er der spørgsmålet om hvorvidt Kronprinsen skal deltage eller ej. Uanset hvad han gør vil det blive tolket politisk. Dermed sidder han allerede før han er blevet valgt ind i IOC i en klemme som hans nye rådgivergruppe ellers skulle styre ham udenom. Derfor må det være oplagt for enhver at Kronprinsen skal holde sig langt væk fra IOC i fremtiden.
Med valget af Kina har IOC bestemt ikke gjort det lettere for sig selv og poltikere rundt omkring i verden at begrænse det politiske aspekt til fordel for det sportslige. Nu ligger IOC som de har redt, og hvis de aflyser resten af fakkeltoget i afmagt overfor de mange Tibet-demonstrationer, så er det organisationens egen skyld.
I stedet for at hævde at OL intet har med politik at gøre, bør IOC i stedet stå ved at OL har en enorm politisk betydning, og føre en politik der harmonerer med de olympiske idealer og endelig vælge en værtsnation, der i højere grad kan leve op til disse.
Om Danmark deltager fra officiel side i åbningsceremonien må være et spørgsmål vi diskuterer og afgør på EU niveau. Dette bør være et område, hvor EU's stats- og regeringsledere kan finde fælles fodslag, og enten rejse afsted sammen eller være enige om at blive væk.
Endelig er der spørgsmålet om hvorvidt Kronprinsen skal deltage eller ej. Uanset hvad han gør vil det blive tolket politisk. Dermed sidder han allerede før han er blevet valgt ind i IOC i en klemme som hans nye rådgivergruppe ellers skulle styre ham udenom. Derfor må det være oplagt for enhver at Kronprinsen skal holde sig langt væk fra IOC i fremtiden.
lørdag den 5. april 2008
Aprilsnar!
Yep, det var lige hvad det var, da Bjerregaard og Foldschack proklamerede at nu skulle der være Ungdomshus på Dortheavej og de unge straks satte ild i gaden. Deres masterplan er blevet født i dølgsmål, men nu hvor den har set dagens lys er det langt fra alle de implicerede der vil kendes ved denne bastard.
Det glæder mig naturligvis at jeg fik ret, da jeg skrev at de unge aldrig ville få et hus, fordi Bjerregaard & Co. ville holde dem hen med snik snak og af og til få en hjælpende hånd fra protesterende borgere.
Det kunne selvfølgelig hænde at Bjerregaard og hendes røde kabinet skyndte sig at lukke sagen henover hovedet på brugere og naboer, men med et kommunalvalg halvandet år ude i fremtiden og en gruppe notorisk utilregnelige voldspsykopater fra helvede, så kan Bjerregaard næppe siges pt. at befinde sig i en win-win-situation.
Det glæder mig naturligvis at jeg fik ret, da jeg skrev at de unge aldrig ville få et hus, fordi Bjerregaard & Co. ville holde dem hen med snik snak og af og til få en hjælpende hånd fra protesterende borgere.
Det kunne selvfølgelig hænde at Bjerregaard og hendes røde kabinet skyndte sig at lukke sagen henover hovedet på brugere og naboer, men med et kommunalvalg halvandet år ude i fremtiden og en gruppe notorisk utilregnelige voldspsykopater fra helvede, så kan Bjerregaard næppe siges pt. at befinde sig i en win-win-situation.
tirsdag den 1. april 2008
En dårlig spøg
Her til morgen havde jeg hurtigt opdaget Berlingerens april-spøg, og blev derfor overrasket da jeg opdagede endnu en - troede jeg. Et ungdomshus på Dortheavej er nu nærmest en realitet og det er desværre ikke nogen spøg. Jeg har tidligere givet udtryk for, at de unge aldrig ville få et hus. Nu må jeg indrømme, at jeg højst sandsynligt har taget fejl.
I et tidligere indlæg argumenterede jeg for, at der ville rejse sig en storm af beboerprotester hver gang kommunen forslog et hus. Det skete ikke i dette tilfælde. Der bor selvfølgelig også færre mennesker helt tæt på den nye adresse. En anden årsag til at de mangle protester er udeblevet er også at der har været langt mindre fokus på den nye adresse. Hvis man ikke vidste bedre kunne man tro, at det var en bevidst taktik fra Ritt Bjerregaards side for at få en hurtig afklaring på sagen. Det er ærgeligt for de interviews der i dag har været med naboerne og lokalernes nuværende brugere, giver et indtryk af at ikke alle tager imod de unge med åbne arme.
Foldsschack kalder det for 'en glædes dag'. Jeg ser det som en sort dag, og efter at have læst aftaleteksten, der danner grundlag for de unges overtagelse af bygningerne ser jeg ikke mere lyst på situationen. Hvis der ikke stod noget om koncerter kunne man godt forledes til at tro at det var en bridge-klub eller lignende der flyttede ind. Nu er det i stedet en samling voldspsykopater fra helvede som marcherer ind og jeg håber virkelig at politikerne bag aftalen får tilføjet nogle klare bestemmelser vedr. opsigelse af aftalen, således at det i sidste ende er kommunen og dermed borgerne der bestemmer, hvorlænge der skal ligge et ungdomshus på Dortheavej 61.
I et tidligere indlæg argumenterede jeg for, at der ville rejse sig en storm af beboerprotester hver gang kommunen forslog et hus. Det skete ikke i dette tilfælde. Der bor selvfølgelig også færre mennesker helt tæt på den nye adresse. En anden årsag til at de mangle protester er udeblevet er også at der har været langt mindre fokus på den nye adresse. Hvis man ikke vidste bedre kunne man tro, at det var en bevidst taktik fra Ritt Bjerregaards side for at få en hurtig afklaring på sagen. Det er ærgeligt for de interviews der i dag har været med naboerne og lokalernes nuværende brugere, giver et indtryk af at ikke alle tager imod de unge med åbne arme.
Foldsschack kalder det for 'en glædes dag'. Jeg ser det som en sort dag, og efter at have læst aftaleteksten, der danner grundlag for de unges overtagelse af bygningerne ser jeg ikke mere lyst på situationen. Hvis der ikke stod noget om koncerter kunne man godt forledes til at tro at det var en bridge-klub eller lignende der flyttede ind. Nu er det i stedet en samling voldspsykopater fra helvede som marcherer ind og jeg håber virkelig at politikerne bag aftalen får tilføjet nogle klare bestemmelser vedr. opsigelse af aftalen, således at det i sidste ende er kommunen og dermed borgerne der bestemmer, hvorlænge der skal ligge et ungdomshus på Dortheavej 61.
Unfinished business
Jeg kom vist til at rose Socialdemokraterne og Mette Frederiksen forleden - ups. Efter at have læse Søren Pinds blog om de samme røde teser føler jeg mig lidt flov - og dog...
Jeg giver Pind ret i at det kan være svært at finde hoved og hale i hvad Frederiksen & Co. i virkeligheden mener og med hendes øvrige generalieblad in mente, er det svært at forestille sig, at hun vil det bedste for borgere med en bare nogenlunde rimelig indkomst.
Hvis udgangspunktet er natvægterstaten, så kan jeg godt forstå at Pind harcelerer over begrebet 'pligt'. I aftenens sene Deadline i går tolkede Ralf Pittelkow det som et udtryk for at de stærkeste skuldre skal bære det meste af læsset og sådan kan det sagtens forstås. Jeg vælger i stedet at være lidt flink og opfatter det som et udtryk for, at hvis man vil nyde, så må man først yde. Det er en gammel dyd, som efterhånden er blevet glemt efter at Socialdemokraterne siden en gang i 50’erne har ladet forskellige grupper tage for sig af den store velfærdsbuffet.
I bogen 'The Unfinished Revolution' skriver Philip Gould, en af personerne bag New Labour, om hvorledes Labour havde glemt sine gamle idealer og ikke mindst sine kernevælgere til fordel for pamperi og en verdensfjern og intellektuel socialisme. Begreber som lov & orden og samfundssind var gået i fløjten, men da Tony Blair & Co. bragte de gamle idealer tilbage på banen fik de atter vælgernes opbakning.
Det samme skete i Danmark, men det var ikke et henslumrende Socialdemokrati, der opdagede at det havde mistet jordforbindelsen og ditto til de store grupper med hvis opbakning det tidligere havde været landets klart største parti.
En historie fortæller (om den er sand er jeg ikke klar over) at det netop var Søren Pind, der introducerede Fogh Rasmussen til ovennævnte bog og inspirerede ham til at omdanne Venstre til et ’folkeligt’ midterparti med bred vælgerappel.
Der blev lukket ned for det socialdemokratiske tag selvbord, og i dag er mulighederne for at fise den af og nyde uden at yde langt mindre. Derfor bør Fogh og VK ikke lade sig skræmme af de nye udmeldinger fra det gamle arbejderparti, for handling er som bekendt langt mere værd end ord - også for vælgerne når de skal sætte deres kryds ved næste valg.
Jeg giver Pind ret i at det kan være svært at finde hoved og hale i hvad Frederiksen & Co. i virkeligheden mener og med hendes øvrige generalieblad in mente, er det svært at forestille sig, at hun vil det bedste for borgere med en bare nogenlunde rimelig indkomst.
Hvis udgangspunktet er natvægterstaten, så kan jeg godt forstå at Pind harcelerer over begrebet 'pligt'. I aftenens sene Deadline i går tolkede Ralf Pittelkow det som et udtryk for at de stærkeste skuldre skal bære det meste af læsset og sådan kan det sagtens forstås. Jeg vælger i stedet at være lidt flink og opfatter det som et udtryk for, at hvis man vil nyde, så må man først yde. Det er en gammel dyd, som efterhånden er blevet glemt efter at Socialdemokraterne siden en gang i 50’erne har ladet forskellige grupper tage for sig af den store velfærdsbuffet.
I bogen 'The Unfinished Revolution' skriver Philip Gould, en af personerne bag New Labour, om hvorledes Labour havde glemt sine gamle idealer og ikke mindst sine kernevælgere til fordel for pamperi og en verdensfjern og intellektuel socialisme. Begreber som lov & orden og samfundssind var gået i fløjten, men da Tony Blair & Co. bragte de gamle idealer tilbage på banen fik de atter vælgernes opbakning.
Det samme skete i Danmark, men det var ikke et henslumrende Socialdemokrati, der opdagede at det havde mistet jordforbindelsen og ditto til de store grupper med hvis opbakning det tidligere havde været landets klart største parti.
En historie fortæller (om den er sand er jeg ikke klar over) at det netop var Søren Pind, der introducerede Fogh Rasmussen til ovennævnte bog og inspirerede ham til at omdanne Venstre til et ’folkeligt’ midterparti med bred vælgerappel.
Der blev lukket ned for det socialdemokratiske tag selvbord, og i dag er mulighederne for at fise den af og nyde uden at yde langt mindre. Derfor bør Fogh og VK ikke lade sig skræmme af de nye udmeldinger fra det gamle arbejderparti, for handling er som bekendt langt mere værd end ord - også for vælgerne når de skal sætte deres kryds ved næste valg.
Abonner på:
Opslag (Atom)