Unfinished business

Jeg kom vist til at rose Socialdemokraterne og Mette Frederiksen forleden - ups. Efter at have læse Søren Pinds blog om de samme røde teser føler jeg mig lidt flov - og dog...
Jeg giver Pind ret i at det kan være svært at finde hoved og hale i hvad Frederiksen & Co. i virkeligheden mener og med hendes øvrige generalieblad in mente, er det svært at forestille sig, at hun vil det bedste for borgere med en bare nogenlunde rimelig indkomst.
Hvis udgangspunktet er natvægterstaten, så kan jeg godt forstå at Pind harcelerer over begrebet 'pligt'. I aftenens sene Deadline i går tolkede Ralf Pittelkow det som et udtryk for at de stærkeste skuldre skal bære det meste af læsset og sådan kan det sagtens forstås. Jeg vælger i stedet at være lidt flink og opfatter det som et udtryk for, at hvis man vil nyde, så må man først yde. Det er en gammel dyd, som efterhånden er blevet glemt efter at Socialdemokraterne siden en gang i 50’erne har ladet forskellige grupper tage for sig af den store velfærdsbuffet.

I bogen 'The Unfinished Revolution' skriver Philip Gould, en af personerne bag New Labour, om hvorledes Labour havde glemt sine gamle idealer og ikke mindst sine kernevælgere til fordel for pamperi og en verdensfjern og intellektuel socialisme. Begreber som lov & orden og samfundssind var gået i fløjten, men da Tony Blair & Co. bragte de gamle idealer tilbage på banen fik de atter vælgernes opbakning.
Det samme skete i Danmark, men det var ikke et henslumrende Socialdemokrati, der opdagede at det havde mistet jordforbindelsen og ditto til de store grupper med hvis opbakning det tidligere havde været landets klart største parti.
En historie fortæller (om den er sand er jeg ikke klar over) at det netop var Søren Pind, der introducerede Fogh Rasmussen til ovennævnte bog og inspirerede ham til at omdanne Venstre til et ’folkeligt’ midterparti med bred vælgerappel.
Der blev lukket ned for det socialdemokratiske tag selvbord, og i dag er mulighederne for at fise den af og nyde uden at yde langt mindre. Derfor bør Fogh og VK ikke lade sig skræmme af de nye udmeldinger fra det gamle arbejderparti, for handling er som bekendt langt mere værd end ord - også for vælgerne når de skal sætte deres kryds ved næste valg.