Det er samfundets skyld!

Det er samfundets skyld, at grupper af unge på Nørrebro og i resten af landet har sat ild til containere, biler og kommunale bygninger og politiet har med deres tilstedeværelse kun pustet yderligere til ilden.
Nogenlunde sådan lyder ræsonnementet i medierne.
Det er bestemt ikke de unges skyld, de kan ikke gøre for det. De er utilpassede, marginaliserede og politiets visitationer har kun gjort ondt værre og stresset dem langt udover, hvad sådan nogle stakler kan klare. Nu behøver de unge først og fremmest ro, så de kan få deres kammerater ud af varetægtsfængsel, hashhandlen på skinner og evt. få skudt et par af naboområdernes bandemedlemmer.
Desuden skal der ansættes en mindre hær af pædagoger, der kan hente og bringe de forvirrede stakler til og fra skole og fritidsaktiviteter. Det lyder som en rigtig god løsning med sådan en ’personlig’ pædagog, for det er altid godt med en ekstra hånd, hvis der skal graves hashklumper ned på en legeplads eller kigges på krak-kort når man skal hurtigt væk fra et drive-by-skyderi.
Og endelig kan der jo være en enkelt eller to integrationskonsulenter, der efter den om end noget svage kritik af deres arbejde, har behov for et klap på skulderen og en kop urtete.

Jeg forstår ingenting! Noget tyder på, at de fleste har glemt, hvordan det hele startede. Rivaliserende bander kæmpede om hashmarkedet i Storkøbenhavn og kun ved et lykketræf er ingen uskyldige blevet ofre. Til gengæld er flere sagesløse unge blevet stukket ned i nattelivet. Samtidig var udrykningskøretøjer i alle former og farver blevet mål for stenkast – til tider fanget i bagholdsangreb. Så kan det da for pokker ikke undre nogen, at politiet intensiverer patruljeringen i de ramte områder?
Ungdomshus-optøjerne var første tegn på, at noget grundlæggende havde ændret sig i det danske samfund: Politiet hindrer ikke kriminalitet, men er derimod årsagen til denne. Dialog og massevis af initiativer fra samfundets blødere institutioner er vejen frem.
Denne ’sandhed’ er blevet desto mere fremherskende på det seneste, og spæde pip fra personer der stadig har bevaret fatningen, bliver mødt med undren. Forestillingen om at forældrene til de unge skulle have et ansvar for hvad deres børn laver udenfor hjemmets fire vægge har ingen gang på jorden.
I et indslag i Orientering på P1 i torsdags forklarer en gruppe fædre fra Nørrebro, at børnene ikke kun er deres ansvar, men også samfundets og politiets?? Ifølge den ene af fædrene fordeler ansvaret sig således at han klarer opdragelsen der hjemme, mens opdragelse udenfor er samfundets opgave.
Jeg ved ikke om jeg skal le eller græde! Denne mand er jo ganske enkelt blevet hjernevasket af den stadigt voksende hob af integrationskonsulenter, hvis arbejdsindsats og resultater stadig mangler et grundigt eftersyn.
Det værste ved det hele er, at de reelle ofre er de beboere der har mistet deres bil eller må vente forgæves på en ambulance, der ikke kommer pga. manglende politieskorte. Ligesom den majoritet af personer med anden etnisk baggrund, der passer der uddannelse og arbejde, men som oplever at der bliver set skævt til dem fordi de bliver taget til indtægt for bøllernes hærgen.
Hvis forældrene ikke magter at holde deres børn fra kriminalitet, er det en opgave for politiet og domstolene, så vi andre kan leve i forvisning om, at der kommer hjælp hvis vi behøver den, og at den lokale skole også kan bruges til undervisning næste dag.